På Herrens Mark – lidt om mænd, Gud og De Kongelige.

Efter at have været forbi Pikhede, og jeg fejl læste Færker odde på kortet som Frække odder, så var det tid at forlade de svære stednavne og finde en kop kaffe at skylle det hele ned med.

Midt på øen fandt vi Café På herrens Mark – med anbefaling fra hende her. Sammen med duften af dansk sommer og Limfjord, så fangede vore næser allerede fra caféens p-plads, duften af pandekager.

Udefra lignede det umiddelbart en helt almindelig villa, men indenfor var der café i et dejligt lyst lokale og væggene udsmykket med kunst fremstillet af vraggods. Der var en terrasse med den mest fantastiske udsigt over øen og fjorden. Menuen var pandekager og pandekager – enten de søde eller de mere mættende af boghvede, alle med forskelligt fyld…og kager og kaffe og smil og venlige øjne.

Jeg ved ikke, om det var fordi vi var støvede, kaffetørstige  og trætte, eller det var furboernes gæstfrihed der skinnede igennem. Men det føltes som det rareste sted at være. Selvom der var travlt og trods ventetid, fordi stedet var godt besøgt, så var der en ualmindelig og sjælden oplevet venlig atmosfære. Mens vi ventede, så fik vi både koldt vand og Furboernes underspillede og særlige humor at se. For i haven havde de et ”Museum for Mænd”.

mandemuseum

Trods navnet så jeg dog ingen udstillede mænd, til gengæld lugtede der ret skarpt af diesel og tjære i det lille museum, med en udstilling af udsøgte rædsler, som frække blyantspidsere, stueure med knapt så stuerene ringetoner, pokaler og matte medaljer. Alt sammen noget, som kvinder ikke tillader i stuen, når man som par får fælles hjem.

mandeskilt

En af mine favoritter var det polske vildsvin.

vildsvineskind

Øllene var naturligvis 1 kr. dyrere for kvinder end for mænd. Til gengæld var de jordkølede og kunne trækkes op fra et hul i græsplænen med en øl elevator.

ølkøler

I mens kvinderne måtte tie og drikke deres dyrere øl, så kunne mændene hygge sig med at træne lidt fitness.

fitnesformænd

Efter latter over den noget aparte udstilling og besøg på caféens familietoilet (det er sandt, det var så rummelig, at hele familien kunne være der), så var vores bord, pandekager og kaffe klar. Det var rent ud sagt svært at føre en samtale, for enten blev der tygget på en ualmindelig god pandekage eller også søgte øjnene og sindet fred med hvile på den fantastiske udsigt. Den engelske oversættelse af ’på herrens mark’ til “on god’s field” passer ret godt, for det var præcis hvad det føltes til at være. Besøg stedet, når du kommer til Fur!

Apropos Gud
Inden mobiler, gps og app’s (og sikkert også inden cafér med familietoiletter) så har der altid været en sikker vej til et pænt og rent toilet – find en kirke. Det er rigtigt! Menighedsrådene landet over, har sørget for skinnende rene toiletbygninger på enhver kirkegård. Når vi er ude at køre og én i bilen siger ”kan vi ikke lige finde en kirke”, så betyder det noget helt andet end beundring af kalkmalerier og døbefonte. Prøv det selv næste gang du kører ud i sommerlandet. Drop din ”nærmeste toilet app” og find i stedet nærmeste kirke med kirkegård. Der er jo ingen der siger, du ikke må gå ind og beundre kirken, nu du alligevel er der.

Og så mangler vi bare de kongelige
Der var stille på bagsædet på vej hjem og den overtrætte mor her, skulle lige stikke lidt til de endnu mere trætte børn, og høre om de var friske på at komme med forbi og se noget kongeligt, næsten helt hemmeligt, og som ikke kan ses nogen steder?! SÅ vågnende de op alle sammen, indtil den mest vågne rullede lidt med øjnene og sagde: ”Moar, ,hvis det er den der kongeport til jagthytten, så gider vi altså ikke se den..IGEN” og der blev afsluttet med” der er jo ikke noget at se”.

Og det er jo netop DET, der er det fantastiske. Her skylder jeg lige at nævne, at vi ofte kører forbi kongeporten (det kalder vi den) til den kongelige jagthytte i Trend. Jeg har måske ikke nævnt det her, men hver eneste gang vi kører forbi, så sænker jeg farten, peger og fortæller med en sådan iver om både port og jagthytte, at ungerne er ved at få forstoppelse af den kongeport. Jeg lover at tage et billede til jer, næste gang jeg kommer forbi den og fortælle historien om, at der intet er at se.

Prøverum

Jeg ved ikke hvad det er med mig og de der prøverum – det ender altid som et afsnit af Bridget Jones’ dagbog. Kollektioner med meget livagtige dyre print. Lad mig sige det, jeg har et eller andet med dyre print. Måske skulle jeg hellere sige, at jeg har et eller andet IMOD dyre print. Jeg har aldrig forstået det. Bærer man dyre print på grund af luksusdrømme, eller har man bare lyst til at snerre eller sige ”Grrr… se mig, jeg er en leopard” eller løbe rundt som en Zebra mens man skryder som en?

Måske synes jeg simpelthen det er for pjevset, at tage holdningen:”Jeg er simpelthen SÅ glad for dyr, at jeg ALDRIG kunne finde på at iklæde mig pels, så derfor er dyre print sagen”. Nå, men så er det da helt okay at klæde sig ud som et dyr, det er da helt naturligt… hvis du altså sidder på lur bag en busk med dit gevær. Så gå dog hele vejen og køb skind eller pels. Sneakers i dyre print, tror bare det kaldes dyre print, når man ikke umiddelbart kan definere om det er en imiteret slange eller krokodille. Har for nylig set en sød ung pige med ballerinasko i leopard print. Jeg kunne slet ikke få øjnene fra dem og tænkte, om man efter sådan et køb springer ind af døren hos en ven, mens man råber: ”Hey, se mine leopardpoter!”. Jeg ved det, jeg kommer aldrig til at skrive modeklummer

Jeg ville finde noget smart tøj (læs, jeg ville bruge penge, shoppe og shoppe). Gik ind i en af mine favorittøjbutikker. De har ansat sådan en meget insisterende og sød ekspedient. Det insisterende gik denne gang ud på, at jeg da SKULLE prøve de nyeste leopard print pants. Den insisterende ekspedient blev ved med at fable om dem, mens jeg ihærdigt forsøgte at undgå alt om emnet dyre print og kiggede på ALT andet end dyre print. Jeg ved ikke, om det var det insisterende eller den der følelse af at have afskrevet noget, uden i det mindste at have prøvet og givet det blot en lillebitte chance – men jeg endte i prøverummet med leopard print pants med MASSER af stretch og en fin skjortebluseting.

Jeg fik møvet mig ned i de der leopard print pants og sikke en forvandling jeg tog. Forvandlingen bestod af, at printet på magisk vis havde forvandlet sig fra leopard til giraf pletter. Jeg glemte helt at jeg stod i et prøverum i en forretning, hvor der altså er andre tilstede. Jeg kom til at grine rigtig højt, så højt, at de andre i butikken helt sikkert troede, at de der leopard print pants havde forvandlet mig til en hyæne.

Jeg købte ingen leopard print pants og nåede også til erkendelsen af hvorfor og hvad det er jeg egentlig har imod dyre print. Jeg VIL bare ikke gå rundt og ligne en slange der har slugt en kamel eller en leopard der på mystisk vis forvandler sig til en rund giraf med enormt kort hals eller en Zebra så buttet, at den kunne gå for at være en sortbroget dansk malkeko. Og nu må du have mig undskyldt, jeg har en aftale med min motionscykel.