Find de skyldige!!

Ud af en lang liste, over ting der skulle gøres inden weekenden, har jeg nået to af dem?! Men det er også fordi det er fredag. Eller fordi det er vinter. Måske er det fordi der er X-factor. Måske fordi jeg spiste makrel i går. Eller også er det fordi jeg er træt. Måske endda søvndyssende.  Nogen har skylden og jeg skal nok finde ud af hvem det er. Det er i hvert fald ikke min egen. Og det ved jeg helt bestemt, for ansvarsfralæggelse er (stadig) tidens hotte begreb. Det er altid nogen andres skyld.

Og hvis vi ikke helt kan finde ud af HVIS skyld det er, så er her et par forslag, der ALTID er gangbare:

  • Den til enhver tid siddende regering (den forrige var meget bedre, ALTID)
  • Rige svin (alle der tjener mere end dig selv…eller bare lader som om de gør)
  • Førtidspensionister (parasitter og nassere der dræner statskassen)
  • Kontanthjælpsmodtagere (se førtidspensionister)
  • Indvandrere og østarbejdere (en slags kriminelle der stjæler vores jobs og tømmer vores udhuse)
  • De faglige organisationer (de tager penge for at gøre noget, der kun er til egen fordel)
  • Medierne (falske hunde, der tilsyneladende regerer landet)
  • Bankerne (de låner penge ud til højre og venstre og har kun stupide rådgivere der tager dårlige beslutninger)
  • Kommunen (den magiske gavebod, der altid er lukket, når du skal bruge den)
  • Samfundet (alle andre end dig selv)

 Hvis det er for uinteressant, så er her nogle mere eksotiske forslag, som:

  • Forkert navn (hvis jeg bare hed Mutella4 så ville mit liv være fucking PERFEKT)
  • Tidligere liv (jeg kørte en hellig ko over i mit tidligere liv, nu bliver jeg straffet af universet)
  • Stjernehimlen (så længe Jupiter står i skytten er det HÅBLØST, at forsøge at ændre på noget som helst, jeg vil bare sidde her og surmule, til det går væk af sig selv)

Er det virkelighedsflugt? Eller er det blot ansvarsfralæggelse på højt plan?

Topchefer er ansat til at tage de store beslutninger. Det indrømmer de rigtig gerne. Eller politikere, for den sags skyld. Men når de stiller sig op til pressemøder og hele tiden siger ”vi” og ikke ”jeg”, så VED vi jo bare, at der snart kommer en total åndsforladt undskyldning på noget dårligt, eller at det ikke er hele sandheden. Det er ligesom når jeg siger.”Vi skal have vasket bil” eller ”Vi skal have ryddet fortovet for sne”, så mener jeg egentlig alle andre end mig (læs manden) må tage sig af det og helst inden jeg er færdig med at fuldføre sætningen. Eller den endnu bedre ”VI har fået en bule i bilen”.

Eller de par i luksusfælden der synes, det er SÅ synd for dem. At det skete for netop dem, at de levede over evne?! Eller de der bliver afsløret med dopingkanylen i armen og hurtigt peger på træneren, lægen, chefen, eller hvem der lige er i nærheden. Eller påståede sexafhængige som Tiger Woods, David Duchovny og Russell Brand der bruger en lidelse, som undskyldning for utroskab. Sidst på listen er hest i færdigretter. For pokker, vi vil jo bare vide, hvad det er vi spiser. Det er jo kød alt sammen!

ALT prøves bortforklaret. Selv mega store IC4 tog bortforklares i ÅREVIS, sammen med hundredvis af millioner af kroner for fejlslagne IT projekter.

Stå nu ved dine handlinger! Uanset hvor tåbelige de end måtte være.

Spørgsmålet er, om vi alle er idioter og skyldige i ikke at tænke selv? Så er det vel flertallets skyld? Eller er det? Måske er det vejrets skyld? Eller DIN skyld?  Ja, dig! Dig der læser dette!

shhh1

Overlevelseskit

Kollegaerne, de er herlige, virkelig – og de er pletfrie og ulasteligt klædte. Sådan enten total retrostil i både outfit, hårdimsepynteting og kontorindretning eller den der gennemførte sirlige klassiske stil, den designbevidste….og så er der mig.

Jeg er et rodeøre og jeg kører fuldstændig min egen stil – det vil sige en ”stil” der udspringer af enten; ”Det er praktisk, ja fordi jeg synes det er praktisk” eller ”jeg synes det var helt vildt festligt, så derfor købte jeg selvfølgelig et polkaprikket krus” eller” Neiii hvor genialt, sådan en lilla USB bordventilator kan jeg sagtens bruge” eller ”Hvor fantastisk, det minder mig om engang bla bla bla…”.  Jeg har mange ting i mine kontorskuffer og i min taske #picnicplastictrefarvetkurveting# – og når jeg siger MANGE ting, så mener jeg det faktisk. Hvad har du så egentlig i din taske?!… eller er det en picnic kurv forklædt som trefarvet liter is? Sådan spurgte hende min klassiske og ret søde kollega, da hun var færdig med at have grineflip over, hvad jeg havde i min øverste skuffe. Hun manglede et plaster og selvfølgelig havde jeg det, med Homer Simpson på – lige der i øverste skuffe sammen med ekstra blyanter, notesblokke, brillerens, en ballon?, make up, kuglepenne, kiks (sådan nogle ret grove og nærmest uspiselige nogen),visitkort, tyggegummi, håndcreme, panodiler, lidt småpenge, en pose mandler (i stedet for chokolade og hey, det smager lidt af marcipan), små kort til søde mennesker, en kastanje?, hårlak, en julesok, gavebånd, poseklemmer og naturligvis en dåse makrel.

Jeg tror, det var den der dåse makrel hun grinede mest af, men det er ret praktisk at have sådan en i sin skuffe. En dag man har glemt sin madpakke, eller ikke nåede at smøre en til sig selv, fordi man er et drys og har nok at gøre med at spæne rundt og finde tøj til ungerne, de rigtige biblioteksbøger, lave havregrød fordi der ikke er mere mælk til havrefrasene, kaste hurtigt smurte madder ned i madkasserne sammen med en lille rosinpakke, for så opdager ingen der kun var leverpostej, æg og pålægschokolade. Halvvejs på vej til jobbet, opdager man, at udover madpakken har man også glemt at få mascara på og ser derfor ualmindelig træt ud. Ved tjekket i bakspejlet går det op for en, at håret har tørret af sig selv i tusind retninger og kan kun fingerfriseres inden man når jobbet. Mens man så tænker fuck FUCK, så går det op for én, at alt er ok. For man har en ekstra mascara i tasken og en lille dåse hårlak i skuffen på kontoret – fordi man lærte af det sidst man stod i en lignende situation. Frokosten bliver så den der dåse makrel, der ellers er blevet grinet af, sammen med et stykke rugbrød man får af hende den søde mødekaffebryggerdame, som man husker at sige søde ting til, for så er hun sød ved en, specielt når man har glemt sin madpakke.

Jeg tømte friskt min #picnicplastictrefarvetkurveting# – sikke et bjerg af gode ting og sager. Der kom et helt fornuftigt forslag om, at jeg burde anskaffe mig en magnet, for så kunne jeg altid rode rundt i tasken med magneten og hurtigt fange mine nøgler.
Kollegaen, med den klassiske stil og sirligt styr på indholdet i sine skuffer, udbrød også :”Ei for fanden, så mangler du bare et par nylonstrømper”. Hvorefter jeg lyste op i et smil og sagde: ”Nej nej, der ligger et par i min jakkelomme”