Farmaceuter uden grænser

Når jeg bliver irriteret, er det sjældent noget, jeg gør nogen opmærksom på. Eller ja, skriver det lige her. Det er nogle mærkelige ting jeg bliver irriteret over. Og sikkert noget andre ikke engang skænker en tanke.

Jeg har reelt ikke har brug for ekspedientens mening om den eller de varer jeg køber, de skal sælge en vare, tage imod pengene og så er den ikke længere. Det irriterer mig, når de ved kassen i Kvickly kommenterer med eksempelvis ”Nåå, man kan da rigtig nok se hvad du skal til at lave”. Nej du kan ej! Det er mine varer og du aner ikke hvad jeg vil bruge dem til. Sidst havde jeg bare lyst til at svare – ”Jeg har OCD og kan ikke forlade butikken før jeg har købt 3 pakker mascarpone og 3 pakker ladyfingers og 3 pakker fairtrade økologiske elastikker – dem kunne jeg ikke finde, så nu må jeg blive her…for evigt!”. Nogen gange er jeg simpelthen så lille – ufatteligt

Og hvad sker der for farmaceuterne????
Har de en intern konkurrence om at gøre kunderne mest pinlige berørte. Filmer de det og  vurderer hvem der får kunderne til at rødme mest?

Var på apoteket, en af ungerne havde fået en sød lille ringorm på armen. ”Jeg skal bede om en tube lamisil, tak” (creme mod svamp, som ringorm jo er). ”Til skeden??” svarede hun tilbage. Øh nej, til armen svarede jeg og flåede næsten ungens arm ud af jakken, for at bevise overfor resten af køen, at cremen VAR til armen.

Eller de der apotek besøg, hvor de starter med spørgsmålet – ”har du fået det før?” man gider  slet ikke starte med at forklare og retfærdiggøre, at man blot henter medicin til sin syge nabo men svarer bare ”ja” i håb om der ikke kommer flere kommentarer eller spørgsmål.
”Men så ved du også, at du ikke må køre bil bagefter og du skal passe på ikke at besvime – måske er det en god idé du ikke er alene og bla bla….”
Hold nu din kæft!! Og lang det over disken!

Har én gang overværet, at det var farmaceuten der blev lidt pinlig berørt. Hvem ved, måske havde ægteparret aftalt hjemmefra, at NU skulle de fandeme give dem på apoteket igen af samme skuffe. Et ældre ægtepar står ved disken og manden spørger efter en bestemt creme. “Nej, den har vi desværre ikke, men måske vi kan finde en tilsvarende creme?”… og så er det farmaceuten spørger om, hvad cremen skal bruges til.

“Jamen, det er fordi jeg har tørre slimhinder i endetarmen, og hvis ikke jeg smører mig med en fed creme kan jeg ikke komme af med min afføring…” Og hans kone fulgte op på historien og forklarede med høj og klar stemme om hans endetarmsproblemer og hvor smertefuldt det var for ham i enden og bla bla bla…..

Jeg smilede meget bredt og kiggede tilfreds til, da farmaceuten fik lidt røde kinder og med flakkende blik kiggede ud over den voksende kø, der alle overhørte samtalen. Et par unge piger brændte totalt sammen af grin bag reolerne med tandtråd.

Der stod farmaceuten og skulle finde en røv-creme med sit søde sælger smil og havde slet ikke flere spørgsmål eller kommentarer.

Jeg nød forestillingen og havde sådan en lyst til at slå mig selv på lårene, mens jeg grinede højt og hånligt. Så lille er jeg nemlig.