JEG VIL HA’ !!

Ammedebatten – du ved, den med, om det er helt okay, at mødre sidder og ammer deres spædbarn i det offentlige rum, eksempelvis på café. Jeg undrer mig over, at den debat i det hele taget er startet. Hvad pokker var det overhovedet der fik den startet?

Efter min mening, så burde alle småbørnsmødre få tilbudt gratis café tur. Småbørnsmødre der vitterlig formår at;

  • Stå ud af sengen
  •  Komme i bad
  • Oveni købet husker at få skyllet sæben ud af håret
  • Får skiftet til rent tøj
  •  Sat håret
  •  Pakket både barn og barnevogn med sig
  • Kommer ud af døren med vrangen på tøjet vendt indad
  • I det hele taget når frem til en café, inden de enten har glemt hvor de var på vej hen, eller er faldet i søvn på en bænk

DE småbørnsmødre, de fortjener virkelig den café tur.

Der er børn, her i velfærdens Danmark, der hver dag og helt alene kæmper deres egen kamp. For at overleve i en opvækst med svigt, vold og overgreb. Og så kan andre lade sig forarge og blive vrede over en mor der gør det modsatte. Giver omsorg og mader (læs:ammer) sit spædbarn. Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg accepterer fuldt ud, at andre har en anden mening end mig i denne ammedebat, men jeg forstår det ikke. Debatten er, udover amningen, også fyldt med hidsighed over bleskift og gylp.

Hvorfor kan ingen finde ud af at sige; ”Undskyld, men vi sidder og nyder vores frokost, er du sød at vise hensyn og skifte dit barn ude på toilettet?” Til gengæld forstår jeg ikke, at nogen vil sige; ”Undskyld, vi forsøger at nyde vores frokost, vil du venligst vise hensyn og lade dit sultne barn fortsætte med at skrige, mens vi spiser?”.

For mig burde debatten handle om noget helt andet end amning. Den burde handle om god opførsel og hensyn til andre…eller mangel på samme. Det eneste jeg hører i debatten er; Jeg vil ikke have, jeg vil ikke se, jeg vil ikke høre på, jeg vil have lov, jeg har ret til og mig, mig, mig, mig!

Nu vi er i gang, så lad os da lave en lov for området! Eller endnu bedre, en lov om zoneopdeling. Så kan man, fordi det siger loven, opdele det offentlige rum, inkl. caféer, i zoner til henholdsvis;

  • Vegetarer
  • Ikke vegetarer
  • De fitte
  • De fede
  • Smaskende
  • Drikker alkohol
  • Drikker ikke alkohol
  • Teenagere
  • De der anvender deres mobil ved bordet
  •  Ammende
  • Familier
  • Singler
  • Hipstere
  • Bonderøve
  • Dem der fuldstændigt er ligeglade med, hvad fanden der sker omkring dem

HUSK, når den lov kommer, så startede vi det helt selv. Startede det med vores efterhånden totale mangel på hensyn til andre end vores egen hensynsløse egoisme!

stupidity

Hvilket rod byder du uventede gæster?

Jeg elsker at få uventet besøg liar liar, pants on fire. Det vidner om, at nogen lige har tænkt på mig, fået en pludselig indskydelse og gerne vil være i mit selskab. Desværre har mine gæster åbenbart en eller anden radar der giver udslag: “Hey, hun har sgu ikke ryddet op/gjort rent/ er nøgen/ beskidt/ iført det grimmeste tøj , vi skal lige kigge forbi og give hende super dårlig samvittighed eller pinligt røde kinder – hæ hæ”.

Det er jo nogle frygtelige laster, som absolut ingen venner må kende til. Hvis jeg nu helt ærligt og reelt virkelig var ligeglad med, at alle opdager jeg ikke er perfekt, så ville jeg være sådan en der tog det heeelt roligt, når der kom uventede gæster. Så ville jeg ikke flyve rundt som en vildfaren nytårsraket og forsøge at gemme det iøjnefaldende rod i skabene eller bag bruseforhænget (Seriøst HVORFOR gør jeg det?) eller får en robotagtig stivhed og et ansigtsudtryk som på Edward Munchs ”skriget”, i mens jeg råber: ” NEEEJ for helvede, jeg har jo ikke ryddet op!”

Jeg ville ønske, at jeg meget mere var sådan en der sagde:

  • ”Kom da indenfor, så får jeg lige nogle bukser på”
  • ”Jeg var lige ved at danse til ‘Dansk melodigrandprix’ – kom ind og vær med!”
  • ”Kom indenfor så tager jeg lige en BH på igen”
  • Neiii, sikke en dejlig overraskelse. Jeg har lige tømt alle køkkenskabene, men vi sidder bare mellem det hele og drikker kaffe”
  • OM jeg giver kaffe! Ja da, åh, forresten der lugter måske lidt, for jeg har lige slået en brandskid”
  • ”Kom ind og se min fortolkning af Fengh Shui. Du ved nok, at Feng Shui filosofien     bygger på tre taoistiske ’sandheder’:
  1.  Alt er levende : Jeg har da et par grønne planter et eller andet sted og       fnullermændene ser også levende ud, når de flyver henover gulvet. Efterlader man bare ét stykke tøj på badeværelsesgulvet, så vokser det sig på mystisk vis til en kæmpe bunke, på bare én dag. “Adr! HVEM har stillet sin madkasse bag sofaen??”
  2. Alt er forbundet : Rodet i stuen hænger fint sammen med det i køkkenet og den dundrende hovedpine har helt sikkert en fornuftig sammenhæng med gårsdagens indtag af alkohol.
  3. Alt forandrer sig: Jeg har observeret, hvordan  snavsetøjbunken, pludselig bliver til en bunke af rent tøj – og på en uges tid, forvandler det sig tilbage til en bunke med snavsetøj igen.

Efterhånden er det sådan, at når der er godt og grundigt rodet, så er jeg begyndt at sige højt” Det er da lige sådan en dag som i dag, at svigermor kommer forbi”. Dem der tænker, ”tag dig dog sammen og hold orden i stedet for at rydde op” – de får en lammer!

Jeg er overbevist om, at affaldskværnen og affaldsskakten oprindeligt blev opfundet af rodehoveder der tit fik uventede gæster – jeg vil have begge dele installeret. NU!

Fjerne galakser.

Det er snart tid til en tur hjemmefra Nordjylland – helt til Sjælland. Det er slet ikke længe siden og jeg sidst var der. Da mødte jeg spændende og finurlige mennesker på min rejse. I får lidt om mødet med en af dem her:

Der var behov for flere overnatninger og så er det jo oplagt at tage på hotel eller kro – så det gjorde jeg ikke. I stedet fandt jeg et sted, langt ude på (sjæl)landet, hvor jeg kunne leje en lille lejlighed, sådan lidt bed & breakfast – bare uden breakfast. Medmindre jeg altså selv øste havregrynene op.
Ude på landet. Jeg tænkte, at der ville jeg stadig føle mig lidt hjemme, selvom jeg var langt hjemmefra. Her er det vigtigt at forstå, at Sjælland er for nordjyder det længste væk, man overhovedet kan komme. Maldiverne, New Zealand og andre eksotiske destinationer er slet ikke noget at tale om som rejsemål, men Sjælland – dét er langt væk.

Jeg ankom lidt senere end planlagt, mest grundet mine egne tåbeligheder ved betalingen på den der uendelighedsbro. Husværten Sigurd tog dog pænt imod mig, trods forsinkelsen, og jeg blev indlogeret i den lille lejlighed. Sigurd var sådan en mand i meget store og løse joggingbukser og han havde ét stift langt og vildtvoksende gråt hår, lige midt ovenpå næsen. Mest af alt mindende han om en gammel mafiaboss, eller bare en der var på vej til at blive huleboer med stil. Hvis han var ægte mafiaboss, ville han helt sikkert hedde ”Vinny Gorgeous”.
Inden jeg havde tømt bilen for alle mine pakkenelliker, så skulle jeg da lige med Sigurd rundt og hilse på alle hans dyr. Jeg fulgte pænt efter Sigurd, og skulede lidt efter de to hængebugsvin der stod gryntende tilbage på gårdspladsen. Sigurd kunne godt lide at fortælle og det gjorde han…..hele tiden. I mens vendte mine tanker tilbage til det med mafiaboss, og jeg fik pludselig betænkeligheder ved at følge efter ham om bag bygningerne. Der var også ved at være mørkt. Mørkere end i Nordjylland. Jeg fulgte alligevel efter og det gjorde de to svin også. Den ene havde lidt problemer med at følge med og Sigurd gjorde mig pænt opmærksom på, at det var fordi den var blind. Altså, dens øjne fejlede ikke noget, men den var så fed, at den ikke kunne åbne øjnene, så når den havde slanket sig ville den få synet tilbage.

Inde i stalden blev lyset tændt og Sigurd viste mig stolt sit pindsvine vinterhotel. ”De lugter lidt, sådan nogle små svin” sagde han. Jeg kunne nu ikke lugte pindsvin, der mellem lugt af geder, får, høns, hængebugsvin og gæs, så jeg synes overhovedet ikke de lugtede.

Nok har jeg hørt om gode mennesker, der har pindsvin til overvintring, når de ikke fatter at gå i hi før vinterens kulde sætter ind, men aldrig før mødt en. Tolv pindsvin var der, som snøftede, hostede og møffede rundt i hver deres lille hule. På den anden side af gangen boede alle de øvrige dyr. Sigurd fortalte og fortalte og han var nu en ganske hygsom herre med hjertet på rette sted. Jeg fik virkelig meget information om Pindsvinevennerne i Danmark og til trods for alt det gode de gør med et godt hjerte, så kom jeg til at trække på smilebåndet.

Pindsvinevennernes hjemmeside vidner om, at de er ægte og top engagerede pindsvine fanatikere: Vigtigt *Lad telefonen ringe mere end to gange! Vi kan jo stå med et sygt Pindsvin.  Læs selv mere pindsvine drama her http://www.pindsvin.dk

Noget gør de helt sikkert rigtigt, for pindsvinene hos Sigurd var meget rundere end dem jeg normalt ser.

pindsvin-j-4004