Forandringer og hønsenes befrielsesfront

Her er der sommerferie og syv dags krisen er lige slået ned som lynet fra en klar himmel. Der ligger sådan en dyne af råddent humør, mutte unger og vrøvlede forældre hen over vores hus. Det bedste er, at jeg ved det forsvinder igen… snart.

Måske forsvinder det sammen med sukkertrangen og indkøring af diabetesvenlig kost, eftersom manden har fået konstateret diabetes og hver dag må stikke sig, med noget der ligner verdens mindste kanyle.  Menuen her, er nu noget anderledes og består bl.a. af blomkålsris og broccolisalat, tunfrikadeller, squash boller spinatlasagne,stenalderbrød og quinoa salat. Selvom jeg langt mere er til en “spise med price menu”  så giver det grundlag for et stabilt blodsukker… ved ikke hvorfor vi så er lidt småsure?

Dagen startede på mærkværdig vis med, at svigermor stod her med tårer i øjnene, fordi hun havde hørt, at vores høns var på vej til at blive et hoved er kortere. Og det var jo sandt nok. Sådan er livets gang i vores hønsegård. Når der er for langt mellem at være æg nok til en omelet, så bliver hønsene gjort suppeklare. Derefter er det i gang med den store rengøring og klargøring af hønsehus til en ny og frisk æglæggende flok.

Svigermor har passet vores høns en uges tid tidligere i år, mens vi hang ud i et sommerhus ved Vesterhavet. Hun var helt slået ud over, at de skulle slagtes, for hun syntes de var så søde og havde hver deres egne spøjse personligheder. Så hun havde været i det lokale byggemarked og tømt hylderne for hønsetråd, stolper og siddepinde. Hun ville have hønsene med sig hjem, alle sammen. Både Mariehønen, Pongo, moster, madammerne, den tossede, den halte og Hr. Nelson. Og sådan går det til, at vores blandede hønseflok af skøre madammer, nu flytter hjem til svigermor – hvor de helt sikkert bliver forkælede ihjel eller dør af alderdom.

Husk at sige tak..

Hvordan klarer du det egentlig? spørger de

Hvad mener du? Er mit hurtige modsvar, selvom jeg godt ved hvad de mener. Inden de kigger alt for undersøgende på mig, så svarer jeg hurtigt ”Vi klarer det helt ok”.

Alt ændrede sig.
Det handler om, når livet ændrer sig fra den ene dag til den anden. Det handler om, at ens ægtemand skal sige det, hvis han får det underligt og ikke vente til han ikke kan tale, og blot hører nogen råbe: ”RING EFTER EN AMBULANCE!” For så har man måske som 39-årig fået en blodprop i hjernen, så der efterfølgende er en hjerneskade og deraf store huller i hukommelsen.

Det handler om når helbredet, det sociale, økonomiske, familie- og samlivet på én og samme tid ændrer sig – uden man på nogen måde har ønsket det.

Alt ændrede sig, fra det ene øjeblik til det andet. Uanset at vi klarer det ok, så er alt ændret. Jeg kan ikke mindes, at noget ikke er ændret.

I det første år efter, var vores sociale liv stort set ikke eksisterende og vores familieliv foregik som det bedst kunne, med en mand og far i en zombie lignende tilstand. Han skulle anstrenge sig for at komme tilbage til det mest normale som overhovedet muligt, med helbred, fuldtids job og selvstændig virksomhed ved siden af.
Selvom jeg er klar over, at ungerne og jeg betyder alt for ham, så, orkede han slet ikke at deltage i familielivet, at rumme os, fordi trætheden var altdominerende. Det har heldigvis ændret sig igen, fordi der efter et år endelig kom noget selverkendelse om, at alt måtte tages op til overvejelse og revision. Der kom en erkendelse af, at intet ville blive som før. Fordi der ikke var energi at tage af. Energien forsvandt ligeså pludseligt som blodproppen kom.
Der er ikke længere nogen selvstændig virksomhed og det 37 timers job blev med enorm indsats, forståelse og rummelighed fra alle sider og kanter, til et fleksjob.

Hverdagene hænger sammen, på de præmisser der er nu, og trods vores fælles irritation over den hullede hukommelse, så er det også det vi kan grine af og lave sjov med. På en god dag er det, som at leve sammen med den blå fisk, Dory, fra filmen Nemo.

På den lyse side, så er det nu muligt at:

• Overraske sin mand med de samme ting eller den samme historie – flere gange
• Ikke blot glemme vi andres, men også sin egen fødselsdag
• Se min favorit film sammen flere gange – uden han kan mindes at have set den før
• Opleve at leve i meget mere tid end vi andre, fordi han ikke har nogen tidsfornemmelse af, om det var i forgårs, i går eller i formiddags
• Sætte pris på hinanden, hele tiden, også når vi er sure og urimelige – fordi livet er dejligt

Ungerne, som bare har indordnet sig efter, at det jo er sådan det er. De hjælper rigtig meget. Både med alle praktiske ting i vores hjem og de er fænomenale til at hjælpe deres far med at huske:

athuskat

Det er 4 år siden alt ændrede sig – og vi klarer det helt ok.

De små ting – ikke at forveksle med småting

Hvis man sætter sig mål i livet, skal man så overse og fravælge alle de veje og muligheder der ellers åbner op og viser sig i livet? Det har jeg aldrig rigtig forstået.

Jeg har aldrig haft en liste over hvad jeg skal nå i livet, ingen mål om, hvor jeg er på vej hen eller hvilken skabelon mennesker skal passe ind i, før jeg omgås dem. Dels fordi jeg er overbevist om, at jeg blot vil spænde ben for mig selv, ved at have en eller anden liste og opstyltet forestilling om mennesker ud fra deres musiksmag, frisure eller grundlæggende karaktertræk. Og dels fordi jeg mener, at fravælge nogen inden man har set eller talt med mennesket bag facaden – det er en dårlig egenskab, der ikke behøver yderligere opmuntring.

Jeg har  ingen liste, men jeg er blevet klogere. Klogere på, at de små ting for mig, er de største ting. Når der så er mange af dem, så føles livet allermest dejligt. De små ting, dem har jeg heller ikke en liste over (måske kan jeg generelt ikke lide lister), for det er overraskelsen, glæden, det pludselige nærvær, det uventede og venlige, som gør hele forskellen.

Dog kan jeg hurtigt opremse nogle af de små ting og dejlige mennesker, der er med til at gøre mit liv stort, blandt andet:

  1. Venner der holder liv i vigtige ord og vendinger som stratenrøver, kålhøgen og dårskab
  2. Kollegaer der tager mig med på hemmelige kaffebarer med bløde sofaer, forbudte kager og arbejdsfri snak
  3. Venner der ved, at når det kommer til at overholde aftalte tider, så har jeg en lille afrikaner indeni – og det er ok
  4. Duften af nyslået græs og regn på varm asfalt
  5. Ægtemanden der tager med på skovtur i 8 graders ”varme”, bare fordi jeg mener det er en god idé
  6. Venner der deler deres liv og oplevelser i gode samtaler, om både godt og ondt
  7. En der stiller uret i min bil, så jeg pludselig ikke længere behøver lægge 67 minutter til, for at kende den korrekte tid
  8. At grine af sig selv
  9. Ægtemanden der springer ud af sengen og stormer hele huset rundt, når jeg prikker til ham om natten og skræmt hvisker: ”Jeg hørte en lyd!!”
  10. At se børnene smile og grine med hinanden og deres venner
  11. Børn der kommer med et slumretæppe til mig, uden jeg har bedt om det
  12. Venner der får mig til at grine så meget, at jeg kommer til at græde og selvom det gør helt ondt i maven, så føles det godt
  13. At møde en gammel ven og indse, at nogle ting aldrig ændrer sig – heldigvis
  14. Mennesker og oplevelser der har lært mig, at jeg altid kan vælge at se anderledes på tingene

Til dig, der gør en forskel i mit liv, vil jeg sige TAK du

Kærlighed er også..

  • når alle tre børn hjælper til med at finde haven efter vinterens vissenhed
  • når hønsene skrukker og kagler glad i solskinsvejret
  • når ægtemanden kigger på mit hår og spørger: ”Hvor længe har du egentlig været hjemløs”
  • når en kollega flere gange i ugens løb, og helt uopfordret, skænker kaffe op til mig
  • når man genser en god ven i Fakta og der midt i Faktas grøntafdeling får en ordentlig krammer
  • når man har brugt alle de penge man ikke har – men bare ved det bliver den bedste festdag nogensinde
  • når yngste søn siger: ”Mor, du har altid ret – også selvom du ikke har det”
  • når en tidligere og allerbedste kollega kommer forbi til kaffe, kager og tæsker mig i bordfodbold

love is

Skønhedstip

Min frisør havde endnu engang udført et bagholdsangreb på mig og på mystisk vis levet op til sit mersalg. Kan stadig ikke huske hvordan hun fik mig overtalt til at købe den krukke med bodyscrub. Hun må på høflig og taktfuld vis have fået fortalt mig, at jeg så lidt tør og grå ud, og sådan en krukke med scrub ville være svaret på alle mine inderste drømme om at få en glød som smukke Jennifer Lopez – EFTER photoshop.

I badet var det frem med krukken, fingrene ned i noget der mest af alt lignede slush ice. Med vandet løbende halvt i mine øjne, kunne jeg på låget læse mig frem til, at hovedingredienserne var kokosolie og sukker. En eller anden snedig rad har fået en genial idé om, at er du ikke tilfreds med dine hudplejeprodukter, så kan du altid bage en kage af dem.

Det lovede godt, der blev scrubbet og det duftede dejligt. Jeg var efter alt det scrubberi alligevel glad for, at være blevet snigløbet af noget mersalg.  MEN, der var ALT for lidt i sådan en krukke. Så kan det godt være jeg er en større pige end gennemsnittet, men det skal ikke forhindre en i en ordentlig omgang scrubberi. Herregud, sukker og kokosolie – hvorfor skulle det nu også koste så meget at fremstille 1 dl af det?

Det var her min geniale idé med at fremstille min egen bodyscrub opstod. Det kunne ikke være anderledes, jeg måtte da bare i gang.  Jeg havde allerede høje tanker om at forære små krukker af den enestående og uforlignelige bodyscrub til veninderne. Små værtindegaver med blomstrede stofhætter på låget, lave pakkekalendere hvor bodyscrub skulle være den 24. store og glædelige overraskelse. I byggemarkederne kunne der ved siden af haveredskaberne stå et udvalg af min hjemmelavede bodyscrub under et skilt med skriften ”Gør mor forårsklar til der skal vises mere hud”. Nogen vil påstå, at ”der gik konen med æggene i den”. Min bodyscrub skulle ikke have nogen kedelige oplysninger som ” sliber nænsomt  døde hudceller af og efterlader huden silkeblød”. For min skyld kunne det sagtens være noget mere iøjnefaldende som ”Væk med bumser på numsen” eller ”Bliv smækker lækker”.

Netto havde alt hvad jeg skulle bruge, 600 gram kokosolie, der nærmest har konsistens som en stuetempereret gang svinefedt. Sukker er altid en lagervare hos mig, så alt var klar til start. Fremgangsmåden var enkel: en stor skål, deri med al kokosolien og så var det ellers om at komme sukker i. Jeg havde ikke den fine hvide slags, men rørsukker er vel også sukker. Jeg løb tør for rørsukker. Brun farin måtte kunne bruges, så ned med det også, indtil det havde den helt rette konsistens. Der kom næsten 2 kg sukker i!  Så var problemet med, at der var for lidt heldigvis imødekommet og afværget.

Sådan en dejlig brunlig og klistret bodyscrub. Det måtte testes. Hvem var nærmere til det end jeg selv. Jeg traskede ud i brusekabinen og så blev der scrubbet. Jeg synes nu mest af alt jeg lignede en stor glaseret skinke inden den sættes i oven. Duften, som jeg huskede fra tidligere,  havde også ændret sig.  Jeg huskede ellers den oprindelige bodyscrub som en behagelig,  liflig og sød duft. Nu var den forvandlet til EKSTREM sød. Nogen ville måske sige kvalmende sød og nogen er i dette tilfælde resten af familien.

Jeg fik skyllet sukkeret af, men duften hang ved. Brusekabinen havde forvandlet sig til en skøjtebane. Der var sådan en fin hinde af fedt over det hele. Et par gange følte jeg mig som Bambi på glatis, vel at mærke med elefant fødder. Jeg så også scenarier for mig, hvor ungerne ville falde i badet, slå hul i hovedet, brække arme og ben og med besøg af myndighederne til følge. Jeg hastede, som man nu kan på glatte elefantfødder, ud i køkkenet efter noget opvaskemiddel og ajax.

Kun iført en nyscrubbet krop, en børste i den ene hånd og en klud i den anden og med ajax flasken stående udenfor brusekabinen, forsøgte jeg ihærdigt at fjerne det ”fedtede” fra kabinen. Alt imens jeg ligger der på alle 4 og fortsat skrubber, så kommer ægtemanden ind på badeværelset. Da han spørger hvad jeg laver, svarer jeg friskt at ”jeg var da lige ved at teste den der hjemmelavede bodyscrub”. Vil ikke komme med flere detaljer – men jeg griner selv af det scenarie endnu.

Så skulle man tro, at det var enden på den idé men næ nej. Duften eller nærmere lugten af alt det kokos var faktisk helt forfærdeligt. Hele huset stank – for når noget er uudholdeligt at lugte til, så er det en stank. Der var også nogle helt stille og rolige drøftelser om, hvorvidt jeg var velkommen til at sove i soveværelset. Jeg fik ingen godnat knus af ungerne og hunden skiftevis peb og slikkede mig på anklerne.

Det kunne simpelthen ikke være rigtigt! Jeg havde jo anvendt de to hovedingredienser der var i den oprindelige bodyscrub. Jeg fandt den lille krukke frem og læste denne gang, med brillerne på, den lille påklistrede label med engelsk indholdsfortegnelse. Cocoabutter / sugar scrub for your hands – DOHHHHHHHH. Det forklarede jo sådan set både den anderledes duft og at krukken var så lille.

Jeg havde badet en del det sidste døgns tid, men lugten af kokos var stadig temmelig gennemtrængende. Det kan man jo ikke gå og gemme sig for, så af sted til arbejdet. Jeg havde i mine tanker forestillet mig fuldstændig at lade som ingenting, og ellers undgå at sidde for tæt på mine kollegaer hele dagen. Til frokostpausen var der som vanlig en god stemning. Pludselig kigger en af kollegaerne helt alvorligt på mig, mens hun indtrængende beder mig hjælpe, med at gribe ind i en sag der handlede om arbejdsmiljø. Hun har min fulde opmærksomhed – arbejdsmiljøproblemer kan være en alvorlig sag. Hun læner sig frem mod mig og fortæller, at hun og andre kollegaer HELE formiddagen havde følt sig enormt generet af en ny duft, der var på kontoret. De var i det hele taget meget utilfredse med, at rengøringspersonalet blot kunne tillade sig at skifte uparfumerede rengøringsmidler ud med SÅ kraftigt parfumerede produkter. Ligegyldigt hvor hun havde været på kontoret, havde hun personligt følt sig meget plaget af duften, ja ligefrem fået ubehag over det. Mine øjne blev større og større, og jo mere hun talte, kunne jeg fornemme at det her godt kunne gå hen og udvikle sig til en pinlig situation.

I sådanne situationer har jeg en tendens til at være ret hurtig til at analysere om det skal være damage control eller fuck det, jeg har gjort noget dumt og det er egentlig en sjov historie – vil du høre den? Jeg valgte den sidste og gudskelov for det – det ER en sjov historie og hele episoden med bodyscrubben har givet mig en fin idé om, hvorfor Ole Henriksen ALTID er så glad og smilende – det er enormt sjovt at fremstille og afprøve sine egne hudplejeprodukter. Og mig – jeg vil for fremtiden hellere bage en kage.